“Personlig udvikling….”

Yoga blev formuleret for flere tusinde år siden for at skabe harmoni i krop, sind og ånd.

Yoga både styrker og afspænder kroppen og sindet.
Yoga bibringer vitalitet, flexibilitet, styrke, koncentration, overskud og mentalt nærvær.

Bevidstheden i hele kroppen forbedres.
Du møder udfordring og fysisk krævende stillinger som træner styrken, stabiliteten og viljekraften. Men du møder også de blide og mere rekreerende stillinger.
Holdningen bedres, hvilket medfører, at åndedrættet bliver mere flydende og frit. Fokus på “at være til stede” i træningen medfører en stor følelse af nærvær og opmærksomhed.

Alle stillinger påvirker krop og sind forskelligt…
Basisstillingerne er vigtige, da det er her, der opbygges styrke, udholdenhed og flexibilitet.