Patanjali yoga uddannelse

TOÅRIG INTERNATIONAL UDDANNELSE TIL CERTIFICERET YOGALÆRER

Udbudt i Danmark siden februar 2015

Næste start:  2025

BLIV YOGALÆRER
Ambitiøs – Seriøs – Professionel
Patanjali-yoga lægger vægt på opbygningen og sekvenseringen i din yogaundervisning såvel som i din egen praksis.
Du lærer at kende forskel på “god” og “dårlig” sekvensering for at undgå skader og i stedet kunne nyde de fordele som yogatræningen vil give dig.
Den toårige yogalæreruddannelse certificerer dig som international yogalærer og sikrer at du:

Kan planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb
Får en grundig forståelse for Asanas og Pranayama
Kan formidle og undervise i de internationalt fastsatte Asanas og Pranayama

Opnår en grundlæggende viden inden for anatomi og yogafilosofi
Udvikler større modenhed i din egen yogatræning

FORDYBELSE, FORSTÅELSE OG PROFESSIONALISME

Patanjalis toårige Yogalæreruddannelse er for dig, der søger øget fordybelse, indsigt og professionalisme i din yoga. Med uddannelsen bliver du internationalt certificeret yogalærer og sikrer dig den nødvendige praktik og viden til at planlægge og gennemføre en kompetent, individuel og helhedstænkende yogaundervisning.

Med udgangspunkt i den fysiske yogatræning kommer uddannelsen rundt om alle nødvendige fysiologiske, pædagogiske og filosofiske aspekter af yoga.

Du vil blandt meget andet lære:

på egen krop at demonstrere hvordan en yogastilling skal udføres.
at instruere, observere og korrigere klart og præcist.
at blive bevidst om kursisters individuelle behov så der, om nødvendigt, kan gives det påkrævede yogaudstyr.
at fastholde og udfordre kursisternes opmærksomhed.
at opbygge og sekvensere en yogaklasse.
at lære de forholdsregler at kende, der skal tages for kursister med almindelige forekommende små-skavanker og helbredsproblemer.

STRUKTUR

Uddannelsesforløbet udgøres af to Levels af hver et års varighed. Level 1 består af 11 mødegange – samt to weekender med Ali Dashti.

Udover mødegangene forventes deltagelse i mindst en yogaklasse om ugen samt daglig yogapraksis hjemme.
I løbet af Level 1 skal du samle et “Kaninhold” som undervises regelmæssigt. I løbet af Level 1 etableres ERFA grupper som det forventes at du deltager aktivt i.

Du skal udarbejde en billede-mappe.
På Level 2 afleveres en større skriftlig opgave.

OPTAGELSESKRAV

For at blive optaget på uddannelsen skal du have deltaget i yogaundervisning i minimum 2 år (underskrift fra lærer vedlægges ansøgning) og have en regelmæssig hjemmetræning.

CERTIFICERING

For at opnå Certifikat fra Patanjali Yoga Danmark skal uddannelsesforløbet på 2 år følges med max 10 % fravær.

Level 1 afsluttes med en evaluering, bestående af en billede mappe, egen praksis samt en undervisningsdel. Efter bestået evaluering fortsættes på Level 2 som afsluttes med en eksamen – ligeledes delt i 3 samt en skriftlig opgave.
Efter bestået Level 2 opnås ret til at benytte Patanjali Yoga Danmark logo og navn.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Fredag undervises: 16.00–20.00
Lørdag undervises: 9.00-16.00

Der afholdes evaluering maj 2026.
Opstart for Level 2, maj 2026.

Eksamen Level 2 i maj 2027

UNDERVISNINGSSTED:

Anandayoga – Yogaskolen i Silkeborg.
Vestergade 33D

PRIS:
19.500,-kr pr. år, som kan betales i 2 rater.

INKLUDERET i prisen er:
135 undervisningstimer pr. Level.

Workshop med Ali Dashti  2 gange pr. år.

Supervision.

Løbende samtaler.

Grundbog til undervisning:
“Yoga Sadhana – The art of sequencing Asanas and Pranayama”

Derudover betales 2.500,-kr pr. evaluering / eksamen

TILMELDING:

Tilmelding  2025 til Hanne Juelsgaard Sørensen tlf. 28 43 16 58 eller hajuso@hotmail.com
Ved tilmeldingen betales 2.000,-kr i depositum samt 500,-kr i administrationsgebyr.

UNDERVISERE:

Kursusansvarlig Hanne Juelsgaard Sørensen

Hanne har arbejdet med Iyengar Yoga siden 1990. Blev Certificeret Iyengar Yogalærer i 2003 og senere i 2008 Junior Level 3 lærer. Har undervist i denne yogaform siden 2001, både på aftenskoler, private kurser, sommerretreats og meget andet, samt på læreruddannelsen for Iyengar Yogalærere siden 2004 sammen med Anette Dyrbye.

Siden 2010 har hun været kursusansvarlig på Årskurset i Iyengar Yoga på Iyengar Yogaskolen i Silkeborg.

I juni 2014 blev Hanne certificeret Patanjali Yoga Switzerland Yogalærer Niveau 4, indledte et samarbejde med Ali Dashti og Kate Beck, Schweiz. Hanne uddanner nu under navnet

Patanjali Yoga Danmark.

Desuden har vi samarbejde med nogle af Danmarks bedste formidlere i undervisning af Filosofi, Anatomi, Ayurveda, Stemmetræning og Markedsføring.

YDERLIGERE OPLYSNINGER
Vil du vide mere, så ring eller skriv til Hanne:
Telefon: 2843 1658
Mail: hajuso@hotmail.com

Patanjali

For mere end 2000 år siden samlede viismanden Patanjali alle de forskellige principper i yoga.Han arrangerede og samlede for første gang den gamle viden om yoga på skrift. Han formulerede og beskrev den systematisk samt formulerede en metode til at studere denne viden i form af aforismer. Det er hverken før eller siden lykkedes noget værk i samme grad, at kaste lys over yogaen, dens mål, midler og kræfter samt værdien af den frigørelse den skænker. Patanjali’s Yoga Sutras består af 195 sutras eller aforismer – små korte tankemættede sætninger som skulle være lette at lære udenad. Aforismerne er fordelt i fire kapitler.

Samadhi Pada. Betragtening eller overvejelse. Hvor man gennem yoga kan erkende sin sande natur og forene det “Universelle Selv”

Sadhana Pada. Omhandler det at praktisere Yoga. Hvad man skal/kan gøre for at fjerne forhindringer samt rense og styrke nervesystemet og sindet, så ens sande natur kan komme til udtryk.
Vibhuti Pada. Handler om de mere overnaturlige kræfter der kan komme til udtryk i de højere stadier af Yoga.
Kaivalya Pada. Er Yogaens højeste stadier og handler om frigørelse og den fuldstændige bevidsthed.
Da Sutraerne er meget korte og ofte kryptiske kan de være svære at forstå og derfor har man ofte brug for en vejleder, en expert som har læst og studeret de gamle yogaskrifter.

Man kan dog begynde med at studere en kommenteret version af skriftet som f.eks ” Light on the Yoga Sutras of Patanjali” af BKS Iyengar.
I andet kapitel Sadhana Pada forklarer Patanjali om det at praktisere… Sadhana betyder at praktisere, at øve.Hvis man ønsker at være god må man øve med opmærksomhed, klarhed og koncentration.

Koncentration er en tilstand i sindet.
Koncentration er yoga.

I dette kapitel forklarer Patanjali Ashtanga Yogaens principper. Ashtanga betyder otte ben eller dele og der er således otte grundelementer.Ashtanga er “Verdens navle” og traditionelt skulle man beherske et element ad gangen inden man blev introduceret til det næste. Ifølge Iyengar er disse Ashtanga ligesom kronbladene på en lotus-blomst. De otte elementer er på hinanden følgende samt indeni hinanden! De kan ikke skilles af – de afhænger af hinanden.

” I bow before the noblest of sages, Patanjali, who brought serenity of mind by his work on yoga, clarity of speech by his work on grammer and purity of body by his work on medicine”
BKS Iyengar

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.